D kuld på vej

D kuld på vej



D 24.03.18


Så skete det, vi havde ventet på og glædet os til.

En vellykket fødsel, som resulterede i otte velskabte og fine hvalpe. Fire tæver og fire hanner.

Vi er begejstrede og lidt stolte.

Fredag d 23. ved 14 tiden  begyndte Sonja at halse og være urolig. Vi var så parate med forplejning, strikketøj, krydsord og de nødvendige remedier i jordemoderkassen. Bella var sendt over til vores gode bekendte og nabo.

Eftermiddagen, aftenen og natten gik med stedse mere uro og rastløshed. Ud i haven, ind igen, op på sofaen, ned igen og hendes pusten tog til, men hun var  ikke gået over i uddrivningsfasen, da min medjordemoder skulle til undervisning og hun forlod arenaen. Da var kl 7.30. Hun var træt og skuffet, vi var lidt udfordrede !!!

Vi havde ikke lukket øjnene meget i nattens løb.

Da kl blev 8, begyndte veerne rigtigt og kl 8.25 var den første hvalp født. Jeg tog imod og Jan vaskede gulv, hun blødte ret meget.

For at gøre en lang historie kort, så blev den sidste hvalp født kl 12.30 og der faldt rimeligt ro over gemytterne.

Mindstepigen vejer 460 gr og størstemanden 540 gr. Sonja gjorde og gør det en hundemor skal, ammer, vasker, og reagerer prompte når der gryntes og pibes fra kassen. Hun opholder sig rigtig megen tid hos dem.












        Der halses.                                   Så er der gang i amningen                        Lækkerhed.



D. 21.03.18

Så er vi tre dage fra termin. Sonja er tromletyk og afslappet. Jeg er flyttet ned i stuen for at være i nærheden af hende, hvis hun bliver urolig. I morges vågnede jeg ved, at hun halsede og ville ud i haven flere gange. Så er vi i gang,tænkte jeg, men hun ligger her ved siden af mig og der er ikke tegn på noget lige op over. Bella og jeg gik en herlig tur ved stranden i stedet.


































D. 16.03.18

I går  var vi hos dyrlægen for at få den sidste herpesvaccination.  Sonja blev tjekket og alt var fint. Hun har taget fem kilo på, hvilket ikke er overvældende, men vi har stadig en uges tid inden forventet fødsel. Hun kommer ikke med på de lange gåture, men lunter en kortere tur med mig i stedet. Tror det passer hende ret godt. Fødekassen er på plads, afdækningsmateriale til stuens tæppe indkøbt, samt vådliggerlagner til sofaen, hvis det bliver der hun ønsker at føde !!!















d. 11.03.18


I dag er vi 13 dage fra termin. Sonja ser meget drægtig ud. Rund og trivelig, store brystvorter og megakælen.

I den kommende uge sætter vi hvalpe/fødekassen op, tjekker jordmodertasken og får hende herpesvaccineret sidste gang. Det bliver den 15. marts.

Jeg glæder mig til at Søren Nordberg fra Trollesminde Dyreklinik i Hillerød skal tjekke hende og give hende den sidste vaccine. Jeg har nogle spørgsmål mht, hvad gør jeg hvis en eller flere af hvalpene er utrivelige, hvad gør jeg, hvis fødslen bliver utryg osv.

Jeg har allerede fået et akutnummer, som jeg kan benytte hvis......

Sonja har det fint og vi glæder os. Har lige haft møde med min medjordemoder, Bethina, som er en dygtig og kompetent person. Hun er næsten færdig som en af de første hundezoneterapeuter. www.hundezone.dk

Vi fik tjekket op på hvad der mangler i jordemoderkassen og afstemt kalenderen.



























 

Så er det ganske vist.

Sonja venter bebser omkring d 24 marts.Hun er i dag scannet drægtig. Vi er så glade. Planen er nu ,at hun skal deltage i dagligdagen ,om hun plejer. Om ca 14 dage skal hendes foder ændres, så hun får det man kalder hvalpefoder, dette fordi hun skal ha ekstra protein og kalk, så fostrene kan vokse på rette vis. Kalken er med til at stimulere mælkeproduktionen, når den skal i gang.

Hun skal have næste herpesvaccine d 15 marts og ormekur på samme tidspunkt
















Hun har fået sin første herpesvaccine.

Så kommer den spændende ventetid, hvor vi ikke ved, men håber, at parringen bærer frugt. Normalt vælger jeg ikke scanning, da jeg synes det er spændende at følge de ydre tegn på drægtighed, men denne gang har jeg besluttet at lade Sonja scanne, da vi har mange interesserede på vente/interesselisten.

Denne scanning kan foretages på 25. dagen for parringen. Så midt i februar ved vi om vi kan vente fødsel omkring 24. marts.


Billederne herunder er Sonja på vej til Theo og typisk Sonja, man hugger en ting, hue, hjemmesko, handsker og så leger eller bærer hun rundt på den.


























Kennel GoldenFantastic