C Kuldet fortsat

C-kuldet fortsat

Så er kuldet 18 dage og hold da op, hvor der sker meget.

Vi har haft to meget positive og dejlige hvalpebesøg, og glæder os til at se de øvrige interesserede de kommende dage.

Hvalpene har fået klippet negle to gange for at skåne Sonjas maveskind. Kløerne er spidse som syle.

I næste uge skal de starte på hvalpefoder, både fordi de har brug for ekstra ernæring og for at aflaste Sonja lidt.

Første ormekur ligger også i næste uge, så der sker meget lige nu.

Deres hørelse er godt på vej og så starter "helvedes CDèn". Det er en lyd CD, som skulle gøre hvalpene lydstærke/resistente.

De kommer til at lytte til græsslåmaskiner, boremaskiner, nytårsfyrværkeri, grydelåg og sågar et æsel, der skryder !! Så er man vist godt dækket ind !!

De er begyndt at lege/angribe hinanden og jeg har været i genbrugsbutikken og købe bamser, som de kan møfle med. Små puder og også lagt i kassen, så de har forhindringer at kravle over når de bevæger sig rundt.


Billederne i Galleriet viser sidste dag i kassen. Første ormekur og flytning til hvalpegården.

De spiser selv nu og supplerer med mælk fra Sonja.

Bella er aktiv som mormor. Hun vaske og putter med hvalpene. På et tidspunkt begyndte hvalpene at die hende, men det blev stoppet. Det ER Sonja, der er moderen!

I sidste uge havde besøg af seks dejlige familier, unge, midaldrende og seniorer.

Alle seks udtrykte begejstring for hvalpene og har hver især reserveret en hvalp. I påsken får vi besøg af den syvende familie, som kommer fra Schweitz. Dem glæder vi os også til at møde.

Pt har vi mange besøg, naboer, venner, familie og kolleger. Hvalpene nyder selskab og søde mennesker både store og små.

Den vigtige socialisering er i gang.

Kennel GoldenFantastic